Negleteori - Neglens anatomi
Neglepleje er en essentiel del af personlig hygiejne og skønhedsrutiner, og sundheden af vores negle er nemlig en form for spejling af vores kropslige helbred.
Før du begynder at anvende Gel Polish, er det essentielt at have en god forståelse af de produkter og værktøjer, der indgår i processen.
At kende til formålet med hvert produkt, det rette tidspunkt for deres anvendelse og at være bevidst om produktsikkerhed, er afgørende faktorer for at opnå de bedste resultater og en sikker brug.
Cleanser, neglebånd, mattering
Efter behov — olierede negle
60 sek.
60–90 sek. × 1–3
60–90 sek.
Vores Cleanser er baseret på isopropylalkohol, og er et uundværligt produkt når du skal lave gellak negle.
Dets primære funktion er at desinficere, rense og forberede neglepladen før påføring af gellak. Ved at affedte og dehydrere neglepladens overflade sikrer Cleanser, at neglen er optimalt forberedt for en bedre vedhæftning. Dette skridt er afgørende for at undgå løftning og forlænge holdbarheden af det færdige resultat.
Anvendelse af Cleanser bidrager til en ren og steril proces, hvilket er essentielt for at undgå at patogener som bakterier og svampe trænger ind i huden eller neglen. Cleanser kan både anvendes på neglen, men også til at rengøre og desinficere dine værktøjer.
Cleanser bruges på fnugfri pads, der er lavet til engangsbrug med henblik på at øge hygiejnen.
Fnugfri pads er essentielle under prep, påføring og aftagning af Gel Polish.
De har en høj absorptionsevne, der gør at de nemt kan vædes med Cleanser eller Gel Remover.
De er fremstillet af et materiale, der ikke efterlader fnug eller løse fibre, hvilket sikrer, at negleoverfladen forbliver ren og klar til næste trin i behandlingen.
Vær dog opmærksom på, at hvis du gnider meget med samme stykke fnugfri pad, vil den på sigt begynde af fnuldre.
Fnugfri pads kan også bruges uden produkt, til at tørre overskydende produkt af huden.
Neglebåndsskubberen er et specialdesignet værktøj til pleje og forberedelse af neglebåndene og neglene før påføring af Gel Polish eller andre neglebehandlinger.
Dette værktøj er afgørende for at opnå et pænt og rent udseende af neglene, da det forsigtigt skubber neglebåndene tilbage og fjerner døde hudceller fra neglepladen. Dette er desuden et vigtigt step i din prep, for at undgå løft, og er derfor med til at give dig det langvarige resultat.
En neglebåndsklipper er designet til præcist at fjerne overskydende hud og løse neglebånd omkring neglene for at sikre et rent og velplejet udseende. Dette værktøj er fremstillet af høj kvalitet rustfrit stål, hvilket ikke blot giver en lang levetid men også muliggør sterilisering for at opretholde hygiejnen. Med skarpe, præcisionsformede kæber tillader neglebåndsklipperen nøjagtig klipning uden at trække eller rive i huden, hvilket er afgørende for at undgå skader og fremme en sund neglevækst.
Neglefile anvendes til at forme neglene og give dem den ønskede længde og form. De kommer i forskellige kornstørrelser - grove filer er beregnet til at forkorte og forme neglene hurtigt, mens finere file bruges til at finpudse kanterne og overfladen for en glat finish. Det er vigtigt at vælge den rette filtype afhængigt af neglens styrke og den ønskede effekt for at undgå at beskadige neglepladen.
Bufferen anvendes med lette strøg over neglen for forsigtigt at lave ridser og tekstur i neglepladen. Det gør at din Gel Base Coat bedre kan hæfte på neglen, og øger dermed holdbarheden.
Vores PH bond er designet til at optimere negleoverfladen før påføring af primer og/eller base coat. Den går ind og desinficerer neglen, samt fjerner overskydende olie og fugt i neglepladens overflade.
Dehydrering af din naturneglens overflade er en midlertidig effekt, og din krop vil helt naturligt hydrere din negleplade igen i løbet af 30-60 minutter.
Ved at sørge for en grundig desinficering, affedtning og den midlertidige dehydrering af neglepladens overflade kan det være med til at skabe en bedre hæftelse på neglen og dermed undgå løft.
Vores PH bond kan anbefales til alle, som naturligt producerer eller har mere olierede negle.
Anbefales ikke hvis du har meget tørre negle, da PH bond i dette tilfælde blot vil udtørre dine negle yderligere. Hvis du har tørre negle og ønsker en bedre hæftelse på neglen, anbefaler vi at du bruger en primer uden PH bond.
For at sikre optimal effekt af PH bond, er det vigtigt først at rense neglen grundigt med Cleanser. Cleanser hjælper med at fjerne det meste af overfladeolien fra neglepladen. Dette skridt er essentielt for at forhindre overførsel af olie til børsten under påføring af PH bond. Hvis olien overføres til børsten, kan den gradvist akkumulere sig nede i flasken, hvilket med tiden kan mindske effektiviteten af PH bond-løsningen.
Vores primer sikrer at din base coat hæfter bedre på neglepladen. Det er for de fleste nok blot at rense og dehydrere neglen med cleanser, men hvis du har olierede negle eller problemer med at gellakken løfter sig, så kan en primer være en rigtig god løsning.
Primer bruges som det første lag på neglepladen inden base coat påføres. Den går først ind og affedter neglen for at forbedre hæftelsen, hvorefter den efterlader et sticky-layer på neglepladen som vil binde sig sammen med base coaten.
Vores primer er baseret på Ethyl Acetate, og skal derfor ikke hærde i lampen, men blot fordampe i 30-60 sekunder.
Som ny negleentusiast, anbefaler vi ikke, at du starter ud med en Primer, da den kan være med til at skjule nogle underliggende problemer i din prep og påføring. Vi anbefaler at du først har helt styr på din teknik, da en primer ikke er en erstatning for en god og grundig prep efterfulgt af en præcis påføring. Du skal se dine første par løft som direkte feedback og god læring.
Vær særlig opmærksom på, at generelt når der snakkes om bondere, primere, PH bondere og dehydratorer fra andre brands, så er det meget forskelligt hvilke produkter der rent faktisk menes, da de forskellige udtryk bliver brugt på tværs af hinanden. F.eks. kan en primer hos et brand, være det et andet brand kalder en dehydrator eller PH bond. Vi anbefaler at du undersøger ingredienslisten, og er opmærksom på hvilke ingredienser produktet indeholder samt sætter dig ind i produktets konkrete funktion og effekt.
Base coat bruges som det første lag gellak på din naturlige negl. Den er udviklet til at hæfte sig fast på din negleplade, samt at efterlade et sticky-layer som color coaten og top coaten kan hæfte sig på.
Den er fundamentet i god gellak, da den går ind og laver en god og jævn base som resten af gellak lagene kan lægges ovenpå.
Desuden er base coaten med til at beskytte den naturlige negl mod direkte kontakt med color coaten, hvilket kan forhindre misfarvning af neglen.
Base coaten hærder i vores UV/LED lampe på 60 sekunder.
Color coaten er laget hvor du kan slippe fantasien løs. De kommer i hundredvis af forskellige varianter, nuancer og typer. Du kan holde det helt simpelt med en enkelt farve, eller blande farverne sammen i ønskede former og udtryk.
Color coatens eneste funktion er at tilføje de ønskede farver og udtryk til dine negle.
Color coaten hærder i vores UV/LED lampe på 60-90 sekunder, og efterlader ligesom base coaten, et sticky-layer som top coaten kan hæfte sig fast i.
Man påfører oftest 1-3 lag color coats, an på hvilken effekt der ønskes og hvilken farve der bruges. Det er vigtigt at produktet påføres i meget tynde lag, så det hærder jævnt og ikke trækker sig sammen.
Top Coat er det afsluttende lag på enhver gellak. Det er det beskyttende lag, som er formuleret til at modstå den daglige slitage og forlænge holdbarheden af din gellak.
Top Coaten hærder i vores UV/LED lampe på 60-90 sekunder, og efterlader ikke et sticky-layer på samme måde som de andre lag.
Vores top coats kommer i tre forskellige varianter: Normal, Matte og Shine.
Lampen er designet til at hærde alt vores gellak. Herunder base coat, color coats og top coats.
Lampen udsender UV-lys mellem bølgelængderne 365nm og 405nm. Hvilket er de bølgelængder som vores gelprodukter er udviklet til at hærde ved.
Lampen har fire knapper. De tre knapper fra venstre tænder lampen på 100% styrke og tæller ned i henholdsvis 10, 30 og 60 sekunder.
Den sidste knap er low heat mode. Når du bruger den, vil lampen tænde på 50% styrke de første 30 sekunder. Efter 30 sekunder øges styrken til 80% og stiger herefter langsomt op til 100% når der er gået 99 sekunder.
Formålet med low heat mode er at mindske den varmeudvikling, der opstår i hærdningsprocessen. Ved at bruge 50% styrke de første 30 sekunder, hvor varmeudviklingen er størst, vil varmen fordeles mere jævnt over de 99 sekunder og derfor opleves mildere for neglelejet.
Alternativt til at trykke på knapperne kan du blot sætte din hånd ind i lampen, her vil lampen så tænde på 100% styrke, og tælle op i stedet for at tælle ned. Så kan du blot tage hånden ud når du har nået det ønskede antal sekunder.
Cuticle Oil er meget simpelt en olie der er formuleret til at pleje og hydrere dine neglebånd og huden omkring neglene.
Den er let at anvende og bør indgå som en del af din daglige negleplejerutine. Påfør et par dråber olie på hvert neglebånd og massér blidt ind i huden og neglene. For bedste resultater, anvend olie mindst én gang dagligt, gerne inden sengetid, for at lade olien trænge dybt ind og arbejde natten over.
Ved regelmæssig brug bidrager Cuticle Oil til at opretholde sunde, velplejede negle og neglebånd. Det skaber en sund hudbarriere og et flottere resultat.
Cuticle Oil er specielt vigtigt når du lige har lagt et sæt negle, da huden omkring neglene vil være ekstra tørt og have brug for pleje efter de er blevet trimmet og at der har været brugt alkoholbaserede produkter såsom Cleanser.
Gel Remover anvendes til fjernelse af Gel Polish ved hjælp af soak-off metoden. Vores Gel Remover indeholder 100% acetone. Acetone er effektiv til at opløse de hårde polymerer, Gel Polish består af, uden at beskadige den naturlige negl. Dens evne til at nedbryde og opløse Gel Polish’s struktur gør det muligt at fjerne lakken helt, hvilket sikrer en ren og skånsom fjernelse.
Desværre florerer der meget misinformation om acetone, og mange opfatter fejlagtigt stoffet som værende meget farligt på grund af dets lugt og brandfarlige egenskaber. I virkeligheden er acetone et meget sikkert stof, og utallige studier på verdensplan har bekræftet dets sikkerhed. Acetone er et naturligt stof, som findes i kroppen, og som kroppen selv producerer, når den forbrænder fedt.
Hurtig opslagsliste over de fagtermer, der optræder på siden.
Neglepleje er en essentiel del af personlig hygiejne og skønhedsrutiner, og sundheden af vores negle er nemlig en form for spejling af vores kropslige helbred.
"Preparation", "forberedelse" og "prep" er alle betegnelser for det første trin, i din manicure. Prep udgør et afgørende trin og nøglen til lang holdbarhed.
Vi tager dig igennem alle steps af påføringen – fra prep til salonsmukke negle – så du nemt kan skabe et flot og holdbart resultat derhjemme.